Lake Louise ligger 1.600m over havets overflade og er med sin længde på kun 2km, langt fra den største sø i Canada. Den er til gengæld blandt de dybeste (70m) og så er den blandt verdens mest fotograferede søer.
Peter og jeg besøgte Lake Louise på vores jordomrejse i 2019. Jeg var forberedt på at den ville være overrendt af turister og når man har boet 8år i Silkeborg, skal der meget til, for at en sø kan imponere.
Jeg må dog erkende at Lake Louise fuldstændig slog benene væk under mig. Jeg vil faktisk sige, at jeg på alle mine rejser aldrig har oplevet noget så smukt.
Lake Louise er smuk uanset hvornår på året man lægger vejen forbi. Man kan dog opleve at området lukkes ned på dage hvor der er faldet meget sne.
Området omkring Lake Louise er desuden et af de steder hvor der er størst chance for at se de brune Grizzly bjørne (Dem hvor man skal spille død og lave en Leonardo DiCaprio).
Læs mere om Lake louise