skip to Main Content

Rejseblog: Lake Louise

Mine forventninger til verdens mest fotograferede sø var, at der ville være for mange turister og at en sø vel er en sø.

Jeg havde ikke forventet at få slået benene væk under mig og endte med at tage fra Lake Louise overbevist om, at jeg aldrig kommer til at se noget så smukt igen.

Vi ankom først på eftermiddagen og var heldige med at solen lige akkurat tittede frem.

Vi gik de to km ned til modsatte søbred for at kunne tage billeder af Hotel Fairmont Chateau som ligger majestætisk med udsigt over Lake Louise.

Stien var præget af det snevejr der havde været, men der var ikke en vind der rørte sig, så genspejlingen i den klare sø, var helt ubeskrivelig.

Trætoppene havde et lille hint af pudder-sne og kontrasten til det turkise vand var så smuk og et virkelig unikt syn.

Jeg vil egentlig bare lade billederne tale for sig selv:

Se film – Lake Louise

Når man forsøger at se “blogger-agtig” ud
Back To Top