skip to Main Content

Guide: Giant Ibis Bus

Dette er ikke bare en guide, men også en personlig anbefaling.

Vi rejste fra Ho Chi Minh – Phonom Penh – Siem Reap – Bangkok med Giant Ibis Bus.

Vi var lidt skeptiske da vi bookede billetterne (hjemmefra), da det er mange timer i en bus, hvis det viser sig at være utrygt eller på anden vis dårligt.

Det er selvfølgelig Asien, så man skal ikke forvente det samme som af Europæiske selskaber, men jeg må sige, at vi blev meget positivt overrasket.

Se mere på: Giant Ibis Bus

Det positive ved Giant Ibis Bus:

  • Det er bedre for miljøet end at flyve
  • Det er billigt (Der findes dog endnu billigere selskaber)
  • Der er gratis wifi ombord
  • Hjemmesiden er på engelsk
  • Man kan betale online
  • Der er en engelsktalende steward / stewardesse med på hele turen
  • Man får hjælp til at krydse grænserne
  • Der er sikkerhedsseler til alle (det er ikke en selvfølge i Asien)
  • Busserne har mere benplads i forhold til, hvad man er vant til i Danmark
  • På nogle buser er der også benstøtte (som flysæder på økonomi plus / business
  • Der udleveres vand + brød/frokost ombord
  • Der er indlagt toiletpauser
  • Man får lov at opleve det smukke landskab gennem busvinduet

Gode tips til turen:

  • To ud af de tre busser vi var med kørte og ankom til tiden, men den ene bus blev et par timer forsinket (læs mere under Siem Reap – Bangkok), så sørg for at tage højde for forsinkelser. Tag turen som en oplevelse og hav god tid.
  • Medbring lidt toiletpapir og noget håndrens. Mange af de toiletter man gør stop ved har ikke toiletpapir. Toiletterne var egentlig rene nok, men de fleste steder kommer man ikke papir i afløbet, da disse ikke er så gode.
  • Medbring lidt småpenge. Når der gøres stop ved toiletter er det små og lokale steder som er afhængige af den indkomst der kommer fra bus turisterne. Hvis man ikke skal købe noget, er det derfor godt, at lægge lidt som tak for lån af toilettet.
Udemærket brød
God benplads og stik til at oplade
Bussen i Cambodja
Meget behagelige sæder

Ho Chi Minh City – Phonom Penh:

Turen tager ca. 6,5 time og vi betalte 18 USD pr. person.

Det er dog ikke alle timer man sidder i bussen. Man skal selv gå over ved grænsen, men stewarden på bussen guider og hjælper én over. Man skifter bus ved grænsen, da vietnamesiske busser ikke må komme ind i Cambodja, men det var ikke noget problem på vores tur. Man har faste pladser, som også gælder i den nye bus.

Det koster i skrivende stund 30 USD for visum, som man ikke behøver at søge forud.

Giant Ibis Bus tager 5 USD for deres service. Efter min mening var de penge godt givet ud, da vi kom foran køen og kom virkelig let igennem.

De 35 USD indsamles på bussen sammen med pas, så stewarden klarer alt papirarbejde. Vi følte os på intet tidspunkt utrygge ved at aflevere vores pas og alt foregik meget professionelt.

Det var en oplevelse at komme ind i Cambodja, hvor det første stykke vej er grusvej. Efter Ca. 10 min Kørsel kommer der dog asfalt igen.

Velkommen til Cambodja

Phonom Penh – Siem Reap:

Turen tager ca. 2 timer og 45 min og vi betalte 15USD pr. Person.

Denne tur var virkelig smuk. Der findes ikke motorveje i Cambodja, så man kører ad landeveje ind gennem små landsbyer.

Toiletstop med tekander som vandhaner
Vi krydsede denne fine bro
Frokostpause og toilet

Siem Reap – Bangkok:

Turen tager ca. 8,5 time og vi betalte 32 USD pr. person.

De 8,5 time er dog ikke den tid man bruger i bussen. Det kan godt tage et par timer at komme over grænsen og man skal på denne rute tage højde for forsinkelser.

Thailand og Cambodja har ikke det bedste forhold og det er ikke unormalt at Thailand fra det ene øjeblik til det andet lukker grænsen for alle med cambodjanske Pas.

Dette skete også på vores tur, men vi tog det som en del af oplevelsen og var imponeret over, hvor godt vores steward taklede det.

Vi var i trygge hænder hele vejen og fik endda udleveret gratis frokost (stegte ris) og kolde vand inden vi krydsede grænsen.

Netop som vi gik over grænsen lukkede det Thailandske militær op for at en gruppe af de ventende cambodjanere måtte krydse grænsen og det føltes lidt som at være statist i en film, da de glade mennesker løb forbi de bevæbnede vagter.

Back To Top