skip to Main Content

Anmeldelse: Overnatning i Sanur – Kamuela Villas & Suites

Kamuela Villas & Suites

  • Type: 5 stjernet resort med private villaer og suiter (Det havde dog 4 stjerner da vi boede der)
  • Område: Ligger midt i den rolige by Sanur og kun 250 m fra stranden. Der er et godt udvalg af restauranter lige ved siden af.
  • Prisklasse: fra ca. 550 kr. pr. nat i suite til 2 personer og fra ca. 1.100 kr. pr. nat for privat villa
  • Måltider: Der er god morgenmad med i prisen, som kan nydes i restauranten eller bringes til suiten/villaen
  • Min karakter: 👍🏻👍🏻👍🏻👍🏻 Fabelagtigt
  • Website: Kamuela

Da vi chekede ind på Kamuela kom vi direkte fra hvad der efter min mening er det bedste hotel jeg nogensinde har boet på, så der skulle meget til at leve op til forventningerne.

Vi havde booket en suite, hvor der var spa-bad på terrassen + et dejligt badeværelse med endnu et badekar og brusebad. Produkterne på badeværelset var virkelig lækre og suiten var meget rummelig og smagfuldt indrettet med en kæmpe seng.

Der er en skøn pool med en god bar og så skal man ikke snyde sig for deres Spa, hvor vi også nød balinesisk massage.

Sanur er en af de rolige byer, så den er perfekt til par som ønsker luksus og afslapning.

Kamuela endte med at leve op til alle forventninger og her får man meget luksus for få penge.

Den store suite
Spa på altanen
Badeværelse med brusekabine, badekar og lækre produkter
Morgenmad på værelset
Poolbaren
Da der er privat pool i villaerne, kan man nyde roen ved den fælles pool

 

Back To Top