skip to Main Content

Flybilletter!

Book flybilletter

Når man skal Jorden rundt kan det ikke betale sig at booke billetter via Momondo, Flyscanner osv., det bliver simpelthen for dyrt.

Star Alliance har lavet en billet de kalder Round the World. Det vil ofte være samme billetter rejsebureauerne booker men ved at holde sig indenfor Star Alliance, ved man at sikkerheden er i orden og at ruterne er så direkte som muligt.

Vi valgte at booke vores flybilletter gennem Jysk Rejsebureau. Da vi havde lagt vores rute via Star Alliance, kunne vi nemlig ikke få pladser på de datoer vi gerne ville rejse mod Maldiverne, så enten skulle vi starte forfra eller også skulle vi søge hjælp.

Vi bookede et møde med Line fra Jysk og med lidt udfordringer kunne hun gå bag nogle systemer og kontakte nogle mennesker, så det i sidste ende gik op.

Derudover fik vi bare generelt en god service og uhøjtidelig dialog. Hun var super god til at læse os og accepterede at vi selv havde styr på overnatning og diverse detaljer. Vores Stray billetter købte vi også gennem Jysk, da vi således var dækket som pakkerejse. Vi holdt selv øje med Stray hjemmesiden til vores rute kom på tilbud og vi betalte ikke ekstra for at booke gennem Jysk.

Vi valgte derudover at benytte os af et par af deres gratis rejseforedrag, som varmt kan anbefales.

Jeg vil lige understrege at jeg ikke får betaling for at nævne Jysk, men jeg synes de fortjener den ros.

Jysk Rejsebureau

Star Alliance Round the World

Back To Top