skip to Main Content

Pak til jordomrejsen!

Drop toilettasken

I stedet for at medbringe én stor toilettaske, er det en god ide at pakke i flere mindre, så man bedre kan fordele vægten og ikke har spildplads.

Jeg bruger nogle billige i plast fra Søstrene Grene, som samtidig beskytter mod at evt. lækage af væsker, kan flyde ud i kufferten. Fordelen ved at vælge dem i en gennemsigtig udgave, er at det er nemmere, at finde det man skal bruge, når man kan se igennem.

 

Hovedpudebetræk

Et hovedpudebetræk med lynlås er en genial “vasketøjskurv” på jordomrejsen. Det er nemt at holde det beskidte tøj adskilt fra det rene og at tage det fyldte betræk med på vaskeriet, når der skal vaskes.

Lynlåse og knapper

Ved at pakke tøj med lynlåse og knapper har man flere kombinationsmuligheder. T-shirts vejer og fylder ikke så meget, så med et par hættetrøjer kan man kombinerer og bruge det samme tøj på flere destinationer, selv om der er stor forskel på temperaturen. Et par gode zip-off pants er også uundværlige på jordomrejsen.

Pak som militæret

Når man ruller sit tøj kan der være dobbelt så meget i kufferten og så ligger det bedre fast hvis man “bygger” kufferten op som muremesterens forbandter. En anden fordel ved at rulle tøjet er også at det ikke krøller så meget.

Pas på det sarte

Hvis du har brug for at medbringe sarte ting som parfume, souvenirers eller andet der kan tage skade, kan jeg anbefale at bruge engangavaskeklude (dem til babynumser). De vejer ingenting, men giver god beskyttelse til det der er lidt udsat (Jeg bruger dem også til glas under flytninger)

Skopose

En skopose kan være mange ting, men det er rart at kunne pakke vandrestøvlerne ind inden de kommer ned til det rene tøj. Søstrene Grene har et billigt og godt udvalg af ikke plastik poser som kan bruges.

Rejsestørrelser

Der er ingen grund til at medbringe store tuber med shampoo og cremer. Rejsestørrelser rækker længere end man tror og så fylder man bare op undervejs som man løber tør.

Apotek

Medbring et lille apotek hjemmefra, men husk at alt kan købes undervejs. Jeg har altid Panodil og piller mod transportsyge med hjemmefra og så har jeg også lidt Samarin med til at tage den værste halsbrand, når jeg har været modig og spist stærk mad. Alt andet køber jeg undervejs hvis jeg mangler det.

Flysokker

Også kendt som kompressionsstrømper, er yderst behagelige på de lange flyrejser, hvor benene let kan hæve. Jeg ved godt at de er meget anti-backpacker, men når først man har mærket forskellen vil de fleste lade komforten vinde over “cool-faktoren”.

Back To Top