Rejseblog: Japansk mad

Peter var lidt nervøs for, at han ikke ville få noget at spise i Tokyo. Han er nemlig ikke den store sushi-fan.

Allerede på dag et gik det dog op for ham, at japansk mad mest består af kød, sovs og ikke så mange grøntsager.

Efter 4 dage i Tokyo havde Peter svært ved at tørre sit smil af og alt på hans tallerken blev spist op.

Morgenmad:

Jeg har kun én gang før fået bedre morgenmad på et hotel (på Bali) end den morgenmad, vi fik på vores hotel.

Det var ikke en kæmpe buffet, men udvalget var perfekt og af bedste kvalitet. Lækre nybagte grovboller, yoghurt med frugt, croissanter, surdejsbrød, wienerbrød med creme og chokolade, suppe, salat, æg og den bedste og lækreste kaffe.

Sushi:

Vi spiste sushi et pat gange og altid på restauranter, hvor vi ikke så andre vesterlændinge. Det var sjovt at bestille, når man ikke forstod alt på menukortet.

Jeg er sushi-fan og syntes (uden at skulle lyde smart) at det smagte bedre end derhjemme. Jeg er sikker på, at omgivelserne havde en del med det at gøre, men fisken var enormt frisk og så var der mere af den på hver stykke.

Man får ikke wasabi ved siden af som i Danmark ,hvor man putter den i soyaen, men kokken bestemmer mængden og placerer det korrekt i risene.

Om ikke andet er det fascinerende at se de dygtige (og altid lidt ældre) sushi-kokke trylle i køkkenet og man forstår, hvorfor deres uddannelse er så lang.

Kobe:

Kobe er en by i Japan, så når man taler om kobekød, er det ikke en bestemt slags ko, men en betegnelse for kød der kommer fra Kobe. Lidt på samme måde som det kun er regionen Champagne, der må kalde deres bobler for Champagne.

Det særlige ved kobekødet er marmoreringen, som giver en fantastisk smag og mørhed.

Man kan sagtens få kød fra andre japanske egne, der smager ligeså godt, men kun koster en brøkdel af det dyre kobekød.

Når man betaler extra for kobekød, er det fordi, det er blevet en mærkevare og derfor er dyrt at importere.

Japansk Barbecue:

Japansk barbecue er genialt. Man har en lille grill stående på bordet og så tilbereder man selv sin mad. Det var her at Peter var på hjemmebane, da han ikke behøvede at spise grøntsager til, men kunne nøjes med kød med kød på.

Spis på japansk:

Når japanerne får fri fra arbejde efter en lang dag, mødes de ofte til god mad, smøger og masser af alkohol. Når de er blandt venner slipper de hæmningerne og på restauranter er det kutyme at man taler højt, slår ud med armene og tager for sig af alkoholen.

Der er en uskreven regel i Japan om, at hvis man spiser middag med sin chef, så er det her, man må fortælle hele sandheden om, hvad man mener om ham, så snart man har taget den første slurk alkohol.

Mange forretningsmænd arbejder i byen i hverdagene og tager så hjem til familien i weekenderne. De berømte kapsel hoteller opstod faktisk, fordi de også ofte får så meget alkohol til forretningsmiddagene, at det er bedre at sove i byen, end at tage hjem og få skældud af konen.