Rejseblog: Springsteen on Broadway

Bliver det mere anti-Trump end når man både kommer helt tæt på Bruce og får en hilsen fra Hillary og Bill?

Først skal man lige forstå hvor stor fan Peter er af Bruce. Han er ikke den slags fan som er fremme i skoene og står på forreste række og håber på at lave en Courtney Cox, men Peter har i ungdomsårene brugt timer og dage på at lytte til og forstå hans tekster. Han vil til enhver tid kunne nævne hvor, hvornår og hvordan et album blev indspillet, hvilke sange der er på og i hvor mange udgaver det udkom. Koncerterne løber op i ca 15 stykker efterhånden og deriblandt selvfølgelig også i New Jersey.

Det var derfor en stor drøm der gik i opfyldelse, da det lykkedes ham at score 2 billetter til Springsteen on Broadway. Jeg siger aldrig nej til et par timer med Bruce og New York er jo altid et besøg værd.

Peter havde undersøgt nøje og var kommet frem til at Bruce hver aften ankom et par timer før showet, hvor han altid benyttede hovedindgangen til glæde for de fans, der gad at stå og vente på autografer.

Det skulle vi da også prøve, så 3 timer før showstart tog vi plads ved hovedindgangen en kølig oktober aften, i håbet om at få en autograf på Peters medbragte pladecover. Der var et par stykker foran os som var kommet hele vejen fra Australien og som havde været på plads siden kl 14.

Det forlød sig at Bruce normalt ankom omkring kl. 18, så det ville give os god tid til at at få en bid mad inden showstart kl 20.

Men, der er selvfølgelig et men. Bruce lod vente på sig og omkring kl 18:45 mistede jeg følelsen i balde nr. 2.

Der er dog en uskreven regel, når man elsker en Bruce fan, om at man må forberede sig på at bruge en del timer på Bruce, så tanken om at Peter for første gang kunne komme helt tæt på sit idol, gjorde at jeg tænkte, jeg nok også godt kunne klare mig uden balder, hvis det skulle være.

19:15 ruller der endelig en sort bil med tonede ruder op foran præcis den dør vi står ved og ud stiger Bruce. Aftalen var, at jeg ville tage billeder, så Peter kunne nyde øjeblikket og forsøge at få en autograf.

Vi kom helt tæt på og Peter var ét stort smil. Det lykkedes ham dog desværre ikke at få en autograf, fordi det ville betyde, at han skulle mase sig foran dem der stod foran os og dertil er min fantastiske mand for retskaffen. De var der først, så de havde førsteret.

Afsted vi løb for at finde noget mad inden vi skyndte os tilbage til teatret igen. Vi havde billetter til øverste balkon og jeg havde selvfølgelig medbragt et dansk flag.

Et par minutter før showstart kan vi høre noget foregå og pludselig begynder folk at klappe. I kongelogen sidder nu Hillary og Bill og da hun ser mit danske flag sender hun lige en anerkendende “håndpistol” hilsen…